torsdag den 26. juli 2012

Frøya Maj

Jeg havde set frem til at fiske med Frederic Kullin på hans båd Gotland som har base helt ude på den vestligste spids af Frøya. Vi var kun 3 fiskere på båden de 3 dage jeg var der og det var ren luksus med al den plads.

Dag 1

Gik med sej- og lubbefiskeri og der blev fanget en del sej over 10 kg, min største var på 11 kg rent. Ikke vildt stor efter norske forhold men den gav en fin kamp alligevel. Eftermiddagen gik med lubbefiskeri og dagens største var på hele 8,3 kg, min største blev på 5,1 kg og en ny pr. var i hus.

Sej 11 kg, Frøya

Lubbe 5,1 kg, Frøya
Dag 2

Det blæste noget mere i dag og vi gik ind på lavere vand for at fiske sømrokker. Det er aldrig helt til at vide om fiskene er i biddet. Det var de heldigvis og allerede ved første opankring var der fisk. Jeg fik den første på en lille sejfillet, ikke den største med de ca. 2 kg. Vi fik i alt seks sømrokker den formiddag hvor jeg var så heldig at fange de 5. Største rokke var på 4,55 kg og endnu en PR til mig. Skipper Frederic fik som bifangst en mindre flynder på 7,5 kg.

Sømrokke 4,55 kg, Frøya
Sømrokke


Dag 3

Vi ville prøve at finde nogle af de store langer som Frederic er så berømt for at kunne finde. Det lod sig desværre ikke gøre denne gang og det blev kun til en mindre lange på hele dagen. Til gengæld fik vi nogle fine rødfisk som jeg ikke har fået før. Min største blev på 1,2 kg og så fik jeg alligevel en PR denne dag også.

Rødfisk 1,2 kg, Frøya

Ingen kommentarer:

Send en kommentar