onsdag den 26. juni 2013

Barber i River Wye

Så blev det tid til en kort weekendtur til Wales og England med min kære hustru og selvom det var en lille kæresteferie uden børn blev der tid til at fiske en enkelt dag.

Efter en tur til Stonehenge og overnatning i Cardiff ankom vi til den lille landsby som hedder Hoarwithy tæt på grænsen mellem Wales og England og her overnattede vi på et lille hyggeligt B&B som hedder The Old Mill.

The Old Mill
Efter en glimrende morgenmad mødtes jeg med min Guide, Tim som skulle vise mig alt om hvordan man fisker barber i den berømte River Wye. Tim har fisket barber i området i næsten 40 år og har utallige store fisk på CV´et. Barben er en karpefisk som lever i strømmende vand og kan blive op til næsten 10 kilo selvom fisk over 5 kilo regnes som en stor fisk. I følge Tim kæmper fisken langt mere end en almindelig karpe kilo for kilo og desuden er der langt smukkere.

Nede ved floden rigger vi til på en af de mange platforme der er lavet til lystfiskere, vel at mærke dengang der stadig var mange laks i floden. Som Tim siger, var der stadig laks i floden ville vi ikke have råd og mulighed for at fiske barber. Vi har fundet et sted som ser lovende ud med masser af bevoksning på bunden som barberne gemmer sig og nu er det vores opgave at lokke dem frem til vores agn.

River Wye
Taktikken er simpel, men helt fastlagt. Først fodre man med to kugler foder, kaster sin agn ud nedstrøms foderet og så venter man 15 minutter. Det er den tid det tager barberne at falder til ro efter fodring og tackel rammer vandet. Når man så har ventet de 15 minutter så skal hugget komme ret hurtigt (ca. 5min) og ellers kommer det aldrig og man starter hele proceduren forfra. Efter 3-4 forsøg på pladsen uden fisk, skifter man plads.

Tacklet er et "hair-rig" som man kender fra almindeligt karpefiskeri og agnen er pellets som sættes i håret. Der bruges forholdvis tungt bly så fisken kroger sig selv og bagbly for at undgå skidt på linen og skjule linen for fisken. En lille vandopløselig pose med 15-20 pellets sættes på forfanget som foder.


Tim satte det hele op og vi fik tacklet i vandet til første forsøg og der var god tid da den første fisk ikke ville bide før der var gået 15 minutter. I mellemtiden kunne vi se at en fisker længere nede af floden nettede en fisk, gode tegn selvom vi ikke kunne se om det var en barbe eller en af de mange døbler som også findes i floden.




Da de gyldne 15 minutter var ved at være gået blev Tim lidt mere koncentreret og pludselig, på klokkeslet, kom hugget og jeg tog stangen. Fisken var tung og stærk i strømmen og jeg skulle lige vænne min til det lidt mærkelige Centerpin-hjul (minder meget om et fluehjul). Efter lidt tid fik jeg styr på fisken (og hjulet) og langsomt kom den i nettet, min første barbe var en realitet selvom der bare var en baby på omkring 1 kilo.

Smuk Barbe fra River Wye
Fisk i aller første kast lovede godt og humøret var højt. Vi fiskede lidt videre på samme plads men flyttede så til en ny plads, den gav heller ikke noget og videre igen. Og sådan gik faktisk resten af dagen uden nogle hug overhovedet. Tim havde set nogle fisk dagen før som var på leg og han var sikker på at vores problem skulle findes i at gydningen slet ikke var overstået endnu. Det er den normalt så sent på året men en lang vinter og koldt forår har formentlig udskudt legen nogle uger. Normalt får han mindst 5-6 fisk på en normal dag. Da klokken nærmer sig 17 siger jeg at vi lige kan tage et sidste kast og så få en fisk i første og sidste kast på dagen. Tim griner noget da hugget rent faktisk kommer her i det sidste kast og selv om det viser sig at være en døbel er jeg fint tilfreds, sådan én har jeg aldrig fanget og så er det jo meget sjovt. En fantstisk dejlig dag er slut ved den smukke River Wye og jeg tænker at det ikke er sidste gang jeg besøger den.





onsdag den 19. juni 2013

Hvarrene i biddet

Endnu en mandag hvor jeg fik mulighed for at lufte båden og igen gik turen hele vejen til Helsingør. Jeg havde Gorm med som gast og på alle de ture vi har været sammen på i år har jeg fået flotte fisk og nye PR, derfor var forventningen stor når jeg nu havde min "lykke-bamse" med igen.

Slethvarre lige over målet
Vi startede ud med at smutte hurtigt på Lappen og se om der skulle være nogle hvarre som ville bide og derefter sejle ned til Lars og købe nogle orm. Gorm havde ikke den store tiltro til hvarrene men fiskede da trods alt efter dem ligesom jeg. Første drev gav ikke noget men så i andet drev fik jeg pludselig en undermåls pighvar, og så lige en mere over målet på 577 gram. Efter en god time havde vi også fået to slethvarre og humøret var helt i top da vi sejlede ned efter orm.

Efter at have hentet orm gik vi efter nogle hvillinger og kuller som Gorm skulle bruge til en konkurrence han deltager i men strømmen og møj i vandet drillede og det blev blot til nogle mindre hvillinger. Vi opgav og sejlede nord på igen mod lappen og fik lige et stop på vejen på gyltestedet og det gav en enkelt berggylte til mig på 250 gram, ny PR faktisk.




Slethvarre 575 gram
Fremme igen på Lappen ville vi se om vi kunne overliste nogle rødspætter og imens vi fiskede satte jeg selvfølgelig min hvarre-stang og i løbet af ret kort til var der bid igen. Denne gang tungt og jeg fik straks Gorm til at finde nettet frem. Det er før blevet til en skuffelse når man beder om nettet fordi fisken har været fejlkroget eller også har der siddet tre mindre falde på samtidig, men denne gang var den god nok. En ordentlig plade kom til syne og når Gorm siger "hold da kæft" da han ser fisken er det et rigtigt godt tegn. Han netter rutineret fisken og det er en stor slethvarre som jeg umiddelbart gætter til 1,5 kilo. Fisken er dog ret tynd og vejer 1,075 kilo men alligevel en flot fisk og en ny PR er en realitet.

Resten af dagen får vi nogle rødspætter op til 500 gram, skrubber til 575 gram og et par slethvarre mere. I alt giver dagen flotte 11 forskellige arter uden at vi har fisket målrettet efter så mange.


Klokken 17 er vi trætte og søger havn og bakser som sædvanligt med at få båden op på et af Sjællands dårligste slæbesteder.


Slethvarre 1075 gram


PR berggylte

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/8477641/?claim=56xmux57xbg">Follow my blog with Bloglovin</a>

mandag den 10. juni 2013

Vestkysten kalder

Endelig havde jeg en mulighed får at komme til Vestkysten for at fange nogle pighvar, eller ihvertfald prøve på det. Vejret så lovende ud med helt vindstille vejr det meste af mandagen.

Vi kørte fra Sorø kl. 02.00! Det er virkeligt tidligt. Gorm mente at fiskeriet var bedste ved højvande og det betød at vi skulle være fremme ca. kl. 5.

Klar til at gå til stranden
Vel fremme gik vi til stranden og her var det bestemt ikke vindstille og bestemt ikke fladt vand. Vi startede med at fiske og jeg tænkte at det her aldrig ville gå som vi troede. Så kom tågen væltende ind og det var også iskoldt og efter en time uden kontakt med fisk satte jeg mig i stolen og tog en blunder.


Efter lidt tid kom Gorm og vækkede mig og vi rykkede lidt videre ned af stranden. Efter nogle modløse kast sad min agn pludselig fast i noget og jeg vidste at det måtte være en fisk, bare det nu ikke var en skrubbe. Fisken kom først til syne helt inde på lavt vand og det var sgu en pæn pighvar og selvom det ville være en enorm overdrivelse at kalde det en fight, steg humøret til uanede højder. Det lykkedes sgu og årets 4. PR i dansk farvand var en realitet.

Pighvar 1,92 kg
Vi fiskede helt til klokken 14.30 uden et eneste hug mere og så var vi begge brugt op og måtte hjem igen og komme tidligt i seng.

Træt mand

torsdag den 9. maj 2013

Pragtvejr på Øresund

I dag havde jeg aftalt en tur med min barndomskammerat Klaus og selvom vi sjældent kommer af sted sammen så er der tradition for godt vejr. Det var også tilfældet denne gang og med helt vindstille og små 20 grader kunne det ikke være meget bedre.

Vi startede med at drive lidt ud for Kronborg pynten og der var millioner af hornfisk under båden, dog være de svære at få til at bide men det endte da med nogle stykker i båden.

Kronborg Pynten
Derefter tog vi ned til syveren da vi havde hørt der skulle være nogle store kullere. Det blev dog kun til en enkelt men jeg fik et par store hvillinger og der var også et par torsk. Klaus havde lidt svært ved at fiske det lidt dybere vand men fik også et par torsk.

PR hvilling på 610 gram
Derefter tog vi lidt omkring og fiskede skrubber, hornfisk og isinger. Jeg var så heldig at få en Hå-ising som jeg aldrig havde fanget før og det var jo endnu en PR selvom den blot vejede 126 gram. Vi sluttede af med at sejle nord på til Lappen og prøve både rødspætter og hvarer, ingen af delene lykkedes og vi sluttede med at fiske lidt flere horn ved Kronborg. Det var alt i alt en rigtig dejlig dag på sundet med masser af fisk.

Hå-ising 126 gram

søndag den 28. april 2013

Kort tur på Tuel Sø

Søndag var ellers en perfekt dag til en Trollingtur til Møn men da Katrine havde nattevagt kunne det bare ikke lade sig gøre. I stedet blev det til en kort tur på Tuel sø med Gorm. Da jeg ankom ved 10-tiden havde han allerede fundet en plads og fanget 6 sandarter, største på 2,99 kg. Jeg lagde mig tæt på ham og jiggede mig til 4 sandarter inden fiskeriet døede helt ud og jeg tog hjem igen ved 14 tiden.
Fin lille tur med lidt fisk i båden, dog ingen større fisk i dag.


torsdag den 18. april 2013

Trolling igen

Anden tur til Møn startede lidt kedeligt da der var tæt tåge ved ankomst til Klintholm Havn. Klokken blev 10 inden vi kunne komme ud og selv da var det stadig tåget. Vel fremme på pladsen satte vi stængerne og der gik ikke mere end en halv time før min stang væsede og der var en laks på. Første gang vi ser fisken udbryder Gorm at den er over 10 kg, men da fisken er gaffet( i andet forsøg) vi den skuffende 5,6 kg. Det kan fisken jo ikke gøre for og den er da også flot.

Kort efter vi har vejet fisken opdager jeg at der er lidt rigeligt vand i skroget og hvad værre er, pumpen er ikke til at få liv i. Så er det ellers fuld fart på i havn igen og situationen når ikke at blive for alvor kritisk. Surt at måtte afbryde da det lugtede lidt af flere fisk i dag.